Hop til hovedindholdet

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

Få nye frivillige, som bliver i foreningen. Grundkursus i planlagt rekruttering


Dato og tid

Tirsdag d. 8. oktober 2019 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 8. oktober 2019 kl. 09:00

Sted

Frivillighuset, Havnegade 3, 5700 Svendborg Frivillighuset
Havnegade 3
5700 Svendborg

Få nye frivillige, som bliver i foreningen. Grundkursus i planlagt rekruttering


Arrangementsbeskrivelse

Få nye frivillige, som bliver i foreningen. Grundkursus i planlagt rekruttering

Savner I nye frivillige? Hverken en magnet, lasso eller smiger vil skaffe jer flere. På dette kursus får deltagerne solid viden om, hvor og hvordan man rekrutterer frivillige, som bliver i foreningen - også når den første honey moon er ovre. Deltagerne hører, hvorfor al rekruttering skal tage udgangspunkt i frivilliges egen motivation – drivkraften bag det frivillige engagement. Med sig fra kurset får deltagerne redskaber til at tilrettelægge en god rekrutteringsproces fra start til slut.
 

Uden aktive og engagerede frivillige – intet foreningsliv! Sådan er vilkårene for foreninger i hele landet. Ikke desto mindre er det vores erfaring, at det er de færreste, som får lagt en god plan eller strategi for deres rekrutteringsarbejde. Resultatet er derefter – rekrutteringsarbejdet bliver en ørkenvandring, de frivillige kommer ikke, og dem I får ind matcher hverken foreningen, frivillig-teamet eller opgaverne.

Samtidig er det en lige så stor udfordring at fastholde frivilliges engagement, når de først er inde i varmen. Som koordinator eller leder for frivillige er det hele tiden nødvendigt at arbejde systematisk med at motivere frivillige og skabe de rette forudsætninger og rammer for dem, så de ikke mister gejsten og lige så stille siver ud ad døren igen.

På dette grundkursus præsenteres viden, fif og værktøjer til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Kurset giver inspiration til, hvordan man planlægger en rekrutteringsindsats, som gør modtagelsen af nye frivillige til en succes. Det giver også indblik i, hvordan man tilgodeser frivilliges forskellige motivationsbehov og arbejder med at fastholde deres engagement.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer, frivilligcentre, foreninger og initiativer, som udfører frivilligt socialt arbejde. Deltagerne kan være ledere, konsulenter eller koordinatorer for frivillige, som har brug for ideer, inspiration og redskaber til at systematisere arbejdet med rekruttering og fastholdelse.

Varighed og form

Et heldagskursus, hvor der er tid til at gå mere i dybden med emnerne. Kurset byder på korte oplæg fra underviser, praktiske øvelser med udgangspunkt i egne udfordringer samt fælles diskussioner.

Bemærk! Der kan være max 25 deltagere på dette lokale kursus.

Kursusindhold

Kurset præsenterer viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige, og hvordan man arbejder med at systematisere rekrutteringsindsatsen og skabe motivation og engagement blandt frivillige.

Emnerne for dette kursus:

  • Rekrutteringsprocessen og den gode handlingsplan
  • Den gode modtagelse
  • Det gode match mellem frivillige og opgaverne
  • Motivation og det der skaber engagement
  • Værktøjer til rekruttering og fastholdelse af frivillige

Vi anbefaler, at deltagerne efter kurset sætter tid af til at afprøve de værktøjer, som de bliver præsenteret for på dagen. Det er med til at sikre deltagerne et større udbytte af kurset.  

Supplerende viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige


Underviser Mette Wang

Mette Wang er antropolog, ansat på CFSA som konsulent og rådgiver, og har indgående kendskab til frivillighed, foreningers udfordringer og vigtigheden af netværk og brobygning på tværs. 

Mette har omfattende viden og erfaring med organisations- og netværksudvikling, projektledelse og fundraising fra stillinger som udviklingskonsulent og centerleder for et frivilligcenter. Mette har selv været aktiv frivillig i ind- og udland.

Husk madpakke - vi giver en kop kaffe.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >