Hop til hovedindholdet

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

Den gode bisidder. Lokalt grundkursus for frivillige


Dato og tid

Tirsdag d. 11. oktober 2022 kl. 15:00 til onsdag d. 12. oktober 2022 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 12. oktober 2022 kl. 10:00

Sted

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, Havnegade 3, 5700 Svendborg Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
Havnegade 3
5700 Svendborg

Den gode bisidder. Lokalt grundkursus for frivillige


Er du frivillig? Kom gratis med på kursus

DEN GODE BISIDDER. LOKALT GRUNDKURSUS FOR FRIVILLIGE


Kurset strækker sig over to dage: 
Tirsdag d. 11. oktober kl. 15-20
Onsdag d. 12. oktober kl. 09-15


Om kurset
Som ny frivillig bisidder, har man brug for viden og relevante redskaber, når man skal hjælpe en borger med en sag. Dette lokale kursus giver nye og kommende bisiddere en grundig introduktion til lovgivningen og de væsentlige emner og udfordringer, man støder på, når man arbejder som bisiddere: Hvad må man og hvad må man ikke som bisidder, og hvordan kan man som bisidder sætte grænser - også over for den borger, man hjælper?

Tænk, hvis borgerne altid forlod mødet med sagsbehandleren eller lægen med en følelse af at være blevet hørt, at man er på ’samme side’ i sagen, og at løsningerne er de rigtige! Det er netop det, en god bisidder er til for. Men hvordan bliver man en god bisidder?

Dette lokale kursus giver den grundlæggende viden og en række praktiske redskaber, der klæder frivillige på til at varetage opgaven som bisidder for en borger.

Grundkurset giver en introduktion til lovgivningen og den grundlæggende viden, der skal til for, at man varetager opgaven som bisidder på bedste vis, stiller de rette spørgsmål til myndighed og borger, og ikke mindst bliver i stand til at sætte de nødvendige grænser – også over for den borger man skal hjælpe.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet frivillige i foreninger, frivillige organisationer og initiativer, som udfører frivilligt socialt arbejde og skal være bisidder for en bruger eller en borger. Deltagerne kan både være helt nye uden megen erfaring eller frivillige bisiddere, som allerede har lidt erfaring, men gerne vil være endnu bedre til at hjælpe mennesker til at udtrykke deres behov og få myndighedspersoner til at lytte. 

Det er vigtigt, at deltagerne er indstillet på at medvirke aktivt i kursets øvelser og spiller ind med deres egen viden og erfaring med bisidning.

Kursusindhold

Grundkurset giver indsigt, viden og redskaber til arbejdet som frivillig bisidder.

Lokale kurser giver mulighed for at tilpasse indholdet til netop jeres deltagere.

Emnerne for dette kursus kan fx være:

  • Hvad må man og hvad må man ikke som bisidder?
  • Hvad siger lovgivningen om bisiddere?
  • Hvordan hjælper man borgeren med at få sit budskab igennem til sagsbehandleren – og får sagsbehandleren til at lytte?
  • Hvordan sætter man som bisidder grænser – også for borgeren?
  • Den gode forberedelse – både før, under og efter et møde med myndigheder og offentlige instanser

Vi anbefaler, at deltagerne efter kurset sætter tid af til at afprøve de værktøjer, som de præsenteres for. Det er med til at sikre, at de får et større udbytte af kurset.


Forplejning
Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg vil være vært for kaffe, the og lidt sødt begge dage. Tirsdag vil vi servere en sandwich til aftensmad, onsdag bedes deltagere medbringe egen madpakke.


Underviser: 
Malene Sønderskov er direktør i Center for god forvaltning, som hjælper kommuner og institutioner med at styrke det borgernære samarbejde. Malene er endvidere medstifter og partner i Strategihuset, hvor hun arbejder med organisationsudvikling, forandringsteori og sikring af borgernes rettigheder. Malene har især bistået NGO’er og frivillige organisationer i Danmark og udlandet med strategiudvikling, evaluering og metodeudvikling. Hun er uddannet cand.scient soc og har en diplomuddannelse i ledelse. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
Niffe Ilazi

Tlf: +45 93607608
niffe@fcss.dk

Kontaktinformation til arrangør

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
Niffe Ilazi

Tlf: +45 93607608
niffe@fcss.dk